Søndag d. 7. november kl. 15.00
Skive Musikskole, Asylgade 5, Klassisk Sal
Entré: 150kr (medlemmer og studerende har gratis adgang)
Elisabeth Hanke, alt
Knud Rasmussen, klaver
Denne koncert skulle være afholdt i februar måned, men måtte som så meget andet udsættes. Vi er glade for, det kan lykkes at præsentere dem for et skivepublikum.
Oprindeligt var koncerten planlagt med den svenske pianist Oscar Micaelsson ved klaveret, men han er blevet optaget til anden side af en produktion i Sverige og derfor bliver Elisabeth Hanke akkompagneret af Knud Rasmussen i stedet.
Elisabeth Hanke er alt og en alsidig sanger. Hun har optrådt mange steder i Danmark, turneret talrige steder både i Europa og USA. Hendes repertoire spænder vidt – lige fra Pergolesi til Philip Glass. Hun har flere indspilninger bag sig og desuden sine egne koncertproduktioner som “En Kærlighedshistorie”, “ Females – a new Liedconcert”, “Gudruns Sorg” , “Nordiske Toner og Fortællinger” “Carmen – En Fortælling om Lidenskab” samt “Carmen til Cats”. En cabaret hun selv har produceret og opført mange gange i mange sammenhænge. Hun sang Erda, Valkyrie og Flosshilde i RINGEN i Christians Kirke København i 2013. Siden sin debut som Pepi i Strauss operetten “Wienerblod” i 1989, har engagementer ført hende til bla. Det Kgl Teater, Østre Gasværk, Den Anden Opera, Bådteatret, Ystad Operan, Kgl Operan i Stockholm samt Grønland, Tyskland, Bulgarien, New York , Slotland, og flere andre steder i verden. I værker af bla. Mahler, Mozart, Händel, Wagner, Lange-Müller, Brødsgaard, Phillip Glass m.fl.
Hun er kendt og anmelderrost for sin dramatiske indlevelsesevne, intense karisma og for at røre sit publikum med en dramatisk og passioneret altstemme. Hun arbejder som koncertsanger, og ud fra et ønske om at give liv i nye kombinationer og konstellationer, “at synge støvet af de gamle former”, har hun produceret sine egne koncertproduktioner. Med værker af Lange-Müller, Wagner, Händel, giver Elisabeth liv til historiske kvinder som Sulamith, Mathilde Wesendonk, der bliver set og hørt på denne koncert, gennem en nyfortolkning af Liedgenren, der rummer nuancer og dramatik. Mennesker trives, udvikler sig og eksisterer på bedste vis, når de bliver SET og HØRT. “En Kærlighedshistorie”, “Females – a new Liedconcert”, “Gudruns Sorg”, “Nordiske Toner og Fortællinger”, “Carmen – en Fortælling om Lidenskab”, er sceniske produktioner, hvor Liedgenren får nyt liv liv, når den bliver iscenesat, som Teater-forestilling. “Gudruns Sorg” af Heise, blev opført med succes på Teatret v/Sorte Hest, og “Carmen – en Fortælling om Liedenskab” kom på turné i Danmark og Grønland.
Knud Rasmussen er uddannet, som pianist v. Det fynske Musikkonservatorium med diplomeksamen i klaver og uddannet som organist ved Det kgl danske Musikkonservatorium med Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 1994.
Som akkompagnatør har Knud Rasmussen medvirket ved utallige koncerter i ind- og udland og har i en længere årrække været fast akkompagnatør for forskellige operaunderholdnings-ensembler bl.a. De tre kgl Tenorer, De tre kongelige Sopraner og Nordic Singers.
Desuden har Knud Rasmussen i en længere årrække fungeret som balletrepetitør bl.a i Susanne Heerings og Kirsten Simones balletskoler. Til daglig er Knud Rasmussen organist v. Virum Kirke, hvor han har været ansat siden 2002, og fungerer her som koncertarrangør og har medvirket ved utallige kirkekoncerter.